Drama til søs

For de fleste af os bliver anerne et par hundrede år tilbage hurtigt en lang række bønder,
og ærlig talt, det er ofte lidt ensformigt!
Men nu skal vi til søs, og så sker der pludselig helt andre spændende ting.

Kanonéren og konstablen

Ved hjælp af de traditionelle redskaber som kirkebøger og folketællinger fandt jeg frem til min kones mormors oldefar, Peter Frederik Kryger, som havde en mere end 50 år lang flot karriere som underofficer i flåden.
Han boede naturligvis i Nyboder, og han var gift med Sara Cathrine Siversen. De var begge født i Nyboder, børn af Holmens faste stok, som det hedder.
Sara var tidligere gift, også med en underofficer i flåden, der hed Frantz Grim.

Så langt så godt!

For nogle år siden hørte jeg et godt foredrag af Hans Christian Bjerg, dengang leder af Forsvarets Arkiver. Han inspirerede mig til at undersøge nærmere om disse personer i Søetatens arkiver, og det er spændende materiale, kan jeg hilse og sige.

Gennem Divisionsbøgerne, der er flådens mandskabslister, og det der hedder Nyboders Husbøger, kunne jeg læse alt om Peter og Frantz tjeneste på flådens skibe. Og jeg opdagede, at de havde været med det samme skib, den splinternye korvet Najaden, til Vestindien i 1820 til 1821, og at Frantz var død under opholdet i Vestindien.
Jeg havde samtidig konstateret, at Peter havde giftet sig med enken året efter at skibet var returneret til København, og så blev det jo spændende.
De boede i forvejen begge i Bjørnegade, og Peter var i 1821 ungkarl, 29 år gammel og sikkert en flot sømand. Sara var kun 5 år ældre, havde fået 5 børn med Frantz, men var nok stadig en attraktiv enke!

Korvet under bygning på Nyholm,
(Eckersberg 1828)




Korvetten Najaden, tegning af ukendt kunstner




Maleren C. W. Eckersberg var i 1833 på en rejse med Najaden,
og han udførte under rejsen og i årene derefter
en række tegninger og malerier med skibet som motiv

Døde han en naturlig død?

Min fantasi opstillede snart tre scenarier:

Den gode: På sit dødsleje beder Frantz sin gode ven og kollega Peter om at tage sig godt af familien, når han kom hjem til Danmark,
og gerne gifte sig med enken.
Den lidt onde: Peter havde i forvejen mere end et godt øje til den kønne Sara, så Frantz død kom ikke helt ubelejligt!
Den helt forfærdelige, som man næsten ikke tør tænke: Døde Frantz mon en naturlig død i Vestindien?

Najadens styrbords batteri og dæk.
(Eckersberg 1833)

Korvetten Najaden.
(Eckersberg 1833 / Sorø Kunstmuseum)

Korvetten Najaden

Najaden var som sagt et helt nyt skib, afleveret fra Holmen i foråret 1820. Efter at englænderne rendte med flåden i 1807 og statsbankerotten i 1813 var pengene jo ikke rigelige, men skibe skulle der bygges, blandt andet til at holde forbindelserne til kolonierne. Til det brug var korvetterne velegnede, tre-mastede fuldriggere som fregatter og linieskibe, men mindre og en hel del billigere at bygge.

Tegning af Najaden
i Orlogsmuseets arkiv

Najaden i flådens leje,
Eckersberg ca. 1834

Najaden i Øresund,
Eckersberg ca. 1834

Jeg fik fat i skibsjournalen for korvetten Najaden, og det viste sig at være meget spændende læsning om en yderst dramatisk rejse.
Man afgik fra Danmark 21. september 1820, og togtet gik via Mandal i Sydnorge, Dungeness i Sydengeland og Madeira til man ankom til St. Croix 18. november efter en tur på knap 7000 sømil. Det giver en gennemsnitsfart på ca. 5 knob i timen, formentlig ganske normalt på den tid.

Med ombord havde man iøvrigt en "negerslave", der blev afleveret af politiet da skibet lå på Helsingør red, og som man afleverede efter ankomst til politiet på St. Croix. Der er formentlig tale om en person, der havde siddet fængslet i København for en forbrydelse begået i Vestindien.

Chefen ombord hed Jean Isaac Suenson, og det er jo et kendt efternavn i flåden, tænk blot på Slaget ved Helgoland 1864 og sejrherren Eduard Suenson. Chefen på Najaden var faktisk den senere admirals far!

Også et andet kendt navn optræder i skibsjournalen, nemlig Peter von Scholten, i 1820 oberstløjtnant i St. Thomas, senere kendt for som guvernør at have frigivet slaverne. Han var stærkt medvirkende til at skaffe finansiering blandt de lokale borgere, så korvetten kunne blive reparareret efter den grundstødning, der beskrives nedenfor.

Danske korvet i Vestindien,
Eckersberg ca. 1830

Grundstødning og febersygdomme

Tilbage til rejsen og dens ulykker.
Under opholdet i Vestindien gik man på et klippeskær ud for St. Thomas og fik ødelagt roret. Et nyt måtte laves, og skibet blev derfor kølhalet på kysten ved St. Thomas.

Reparationen var nok ikke nogen nem operation, og som sagt, riget fattedes penge, så private borgere på St. Thomas måtte træde til!. En del af mandskabet blev indlogeret på en engelsk brig, og herefter gik det galt. Ikke med skibet, det kom fint i stand, for der var jo dygtige håndværkere og søfolk ombord, men der opstod en epidemi blandt mandskabet, formentlig gul feber.

I løbet af mindre end 2 måneder var 32 mand døde ud af den samlede besætning på 125, heriblandt inden for kun 3 uger både chefen og næstkommanderende. En ny chef med navnet Garde, også et kendt navn i flåden, blev hentet fra et andet dansk skib i området, briggen St. Thomas.

Blandt de døde var Frantz Grim, og det dokumenteres faktisk i skibsjournalen, at han døde af feber på hospitalet i St. Thomas den 27. juni. Kirkebogen for St. Thomas evangeliske menighed fortæller, at han blev begravet den 28. juni.



Tanken om at hans død havde andre årsager kunne heldigvis droppes!
Da Peter Kryger 2 år senere fik sin første søn med Sara, fik denne navnet Frantz, altså opkaldt efter hendes første mand, så det var jo en fin gestus.

Peter Frederik Kryger fik iøvrigt en flot karriere i flåden. Kort efter hjemkomsten med Najaden blev han underkanoner, nogle år senere kanoner, derpå overkanoner, og ved sin død i 1859 havde han titel af justitssergent. Finere kunne det næsten ikke blive for en underofficer!

Der kan læses mere om Peter Frederik Krygers aner og efterkommere ved at klikke på "Kirstens aner" nedenfor.

Se mere om korvetten Najaden

Se også Najadens besætning i 1820-21

Tilbage til toppen af siden

Tilbage til startsiden

Læs mere her:  Henriks aner  Kirstens aner  Hvorfra kom de?  En rejsedagbog  Schourup-slægten

Kongelige sider  Landboreformer i Gjern  Æbeløs beboere  Hoven kirkebog  Sitemap