"La Mi Marmotte" juli 2010
- på klatretur i Alperne


Sammen med 3 andre motionister fra Århus (gennemsnitsalder på holdet 65 år) var jeg i de første dage af juli på en busrejse med Velo Tours til Alpe d'Huez for at deltage i motionsløbet"La Mi Marmotte" . Vi boede 3 dage i Alpe d'Huez og brugte de 2 første dage på kortere træningsture på ca. 50 km og 1300-2000 højdemeter. Ned til Bourg d'Oisans og de ca. 1000 højdemeter (gennemsnitlig stigning ca. 7,5%, max. 10-12% enkelte steder) op igen, med forskellige afstikkere ad små bjergveje i et ganske vidunderligt cykelområde.


Ind imellem cykelturene blev der heldigvis også tid til hyggeligt samvær og snak, nok mest om cykling :-)

Gulfireren er klar til at køre La Mi Marmotte.
Fra venstre: Flemming, Henning,jeg selv og Jan.

Selve løbet kørtes om lørdagen, for vort vedkommende med start i byen Valloire
for foden af en 18 km lange stigning med 1250 højdemeter til Col du Galibier i 2650 meters højde.
Gennemsnitlig stigning ca. 6% med 10-12% de sidste par kilometer).

Jeg mærkede næsten fra starten, at den var gal med vejrtrækningen og kræfterne i benene, mine utætte hjerteklapper gjorde knuder. Det blev ikke bedre af, at det var meget varmt fra morgenstunden.
Jeg blev hurtigt sat af mine holdkammerater, men vi havde aftalt at mødes på toppen.
Det blev en hård kamp for at komme derop, det tog næsten 2½ time, og det var dejligt at møde de andre på toppen af Galibier, meget tålmodigt ventende på mig.

Mine nedkørsler er væsentlig mere effektive end mine opkørsler, så jeg lagde ud med de andre tre lige bag mig, og med ret god fart gik det næsten uafbrudt nedad, først stejlt ned til Col du Lautaret og derpå mere flydende til Bourg d'Oisans og depotet, hvor opkørslen til Alpe d'Huez begynder. Det var 40-45 herlige kilometer med et samlet fald på ialt 1900 højdemeter.

Efter at have forsynet mig i depotet var det tid til den afsluttende opkørsel, men der mødte jeg mit Waterloo!
Benene var absolut døde og det var meget svært at trække vejret. Temperaturen i solen var 44 grader!
Efter at have kæmpet mig op de første par kilometer, måtte jeg give op og var heldig at få et lift med en bil fra Irland.
Slut på den tur, men det havde trods alt været en fantastisk oplevelse lige indtil jeg måtte udgå.
Mine holdkammerater fuldførte i fin stil, men var også godt kogte som følge af den stærke sol og varme,
og undervejs kunne man se mange cykelryttere ligge og brække sig eller tage brusebad i de kølende kilder langs vejen.
Det var en hård dag for alle deltagere.

Her et billede af årets hold i Alperne

Min oplevelse af løbet er dækket rigtig godt af denne hollandske film på YouTube

Se videre om de enkelte år 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014-15

Tilbage til første side om cykling

Tilbage til startsiden


Vælg:  CK Aarhus  Aarhus Rundt  DCU Motion  Bjergveje i Europa  Bakker i Danmark


Cykeljokes  Sitemap