Motion på cykel 2010

Midt i februar kørte vi vintercup igen, denne gang i Nørresundby.
Der var stadig meget sne i terrænet, men det foregik mest på helt rene asfaltveje.
Det gik sådan set udmærket undervejs, men konkurrencen var uhørt hård denne dag,
hvor 2/3 af holdene nåede 14 eller 15 poster, og mens vi kun nåede 12,
så vi måtte tage til takke med en placering som nr. 23 af 32 hold.

Marts: vinteren var rigtig kommet over os med sne og is, så det var meget beskedent,
hvad det kunne blive til med at cykle, bortset fra spinning og motionscyklen.
Men da det sidste vintercupløb kørtes sidst i marts var sne og is dog en saga blot.
Det foregik i og omkring Aalborg, og jeg kørte denne gang med Henning.
Vi måtte dog igen konstatere, at Aalborg-holdene var for stærke, og vi endte på en 23. plads af 34 hold.
Men til trods for de lidt tvivlsomme resultater siden nytår, må det siges at have været en god og spændende vintercup-serie i denne sæson.

Efter en lang vinter kommer foråret normalt i april. Det var dejligt igen at komme på landevejen, og oven i købet med nye Ultegra geardele. Første udfordring blev Bakkeløbets korte, men meget kuperede rute på 84 km. Det gik OK.

Lyngbakken ved Skanderborg forceres

	En uges ferie på Mallorca blev blandt andet anvendt til at prøvekøre de lokale stigninger som turen til fyret ved Cap Formentor (til venstre) og slugten ved Sa Calobra (i midten og til højre). Det gav noget bjergtræning! (klik på de tre nederste fotos for at se større billede)

Maj: Jeg lagde ud med to forholdsvis korte motionsløb, først Grejsdalsløbet (85 km) ved Vejle. Her passerer jeg Hopballe Mølle i god stil foran en lille gruppe med blandt andre klubkammeraten Flemming, som jeg fulgtes pænt ad med resten af løbet. Senere på måneden fulgte "Danmarks Højeste" ved Skanderborg. En tur på kun 60 km i koldt og lidt blæsende vejr.

Juni bød på to meget forskellige udfordringer: Først Langelinieløbets 100 km i meget stærk vestenvind, hvor jeg atter fulgtes med Flemming hele turen rundt. Det gik rimeligt. Dernæst var der klubmesterskaberne i enkeltstart på en kun 14,5 km helt flad rute. Uden at opnå nogen nævneværdig placering kørte jeg med et gennemsnit på godt 34 km/time. Men ellers var det med at komme ud på bakkerne og træne til næste måneds prøvelser i alperne.

For at kunne deltage i franske motionscykelløb skal man have en lægeerklæring, og i den forbindelse blev det konstateret, at jeg lider af kronisk "hjertesvigt" (eller mere korrekt: hjerteinsufficiens, ikke at forveksle med hjertestop!) som følge af et par utætte hjerteklapper. Symptomerne er især åndenød og ophobning af væske og salt i kroppen. I det daglige har det ikke betydning for at kunne cykle, og motion anbefales i høj grad i sådanne tilfælde. Men ved ekstreme anstrengelser, kan man tydeligt mærke symptomerne, og det skulle da også vise sig at blive tilfældet i Frankrig. Juli: Sammen med 3 andre "ældre" motionister skulle jeg deltage i løbet "La Mi Marmotte"", som er en ca. 80 km lang udgave af det langt hårdere og meget kendte løb "La Marmotte". Men hårdt nok endda, se nærmere her:

Klubmesterskaber første afdeling i august. Til højre spurtopgør i H60+! Vinderen af klassen var nu kørt lidt i forvejen.....

I årets løb har min cykel fået nyt Shimano Ultegra udstyr, og i august fik jeg i fødselsdagsgave en ny flot carbonramme, så nu er min landevejscykel helt opdateret og vejer omkring 7,5-8 kg. Det kan skam mærkes!

Den nye cykel hjalp mig nu ikke meget i Marseliscykelløbet sidst i august. Der var en ganske stærk blæst fra nordvest, som gjorde de sidste 30 km op langs kysten hårde, og jeg fik krampe i lårene 10 km før mål, så min tid blev en del ringere end de foregående år.

Klubmesterskaber anden afdeling i oktober. Lidt koldt og blæsende ved Stjær. Her er jeg, og væk var Henning endnu en gang.....!

November: Sæsonens første vintercupløb i flot solskin ved Viborg (fotos nedenfor) sammen med Henning. 14 dage senere var det i Dronninglund Storskov sammen med Ole - meget mudret og med tøsne overalt, så det var surt og hårdt! Ingen af løbene gav ret gode placeringer, ca. midt i feltet.

December: Årets sidste vintercupløb nord for Aalborg gav bedre udbytte. En 11. plads af 48 hold var vi (Ole og jeg) ret godt tilfredse med, men vi syntes også selv, at vi havde kørt godt den dag.