Naar Gjern Mark skal udskiftes til nogen sand Nytte og til Sikkerhed for Panthaverne, naar Udskiftningen skal have til Formaal saavel Efterkommernes som de nulevendes sande Gavn og Fordel maa af Gjern By, om Udskiftningen som meldt skal blive til nogen Nytte og ikke efter nogle Aars Forløb vorde fortrudt, i det mindste 3 Gaarde udflyttes til længst fraliggende Marke-Skel. Skulde flere Gaarde villig for dem selv og Byen saa højst nyttig fattende Beslutning var det saa meget bedre, men da det ikke er at formode, saa foreslaar jeg og paa det alvorligste for den høje Kommission at formaa 3 Gaarde i det mindste enten ved Forestilling overtalt eller og paalagt at udflytte deres Gaarde. Og mener jeg at disse bør være Nr. 9, Niels Pedersen, Nr. 12 Poul Larsen og Nr. 16, Jens Nielsen Møller, som jeg har hørt godvilligen bekvemmer sig dertil, hvoraf Jens Møller kunde udflytte og faa sin Lod i Domdal og de 2 andre allerlængst borte ved Tvilum Mark, hvor de i Henseende til Jorden kunde blive vel tjente med at tage deres Lodder og kunde faa al deres Del af Ager, Eng og Hede på et Sted. Hvilke Herlighed vilde det ikke blive for de udflyttede Gaarde saaledes at faa al sin Ejendom samlet paa et Sted, at kunne bo midt i sin egen Mark, at kunne med allerstørste Nemhed dyrke sine Jorder og med sine Kreaturer have en meget kort Drift, imod de, om de alle blev i Byen, vilde med Eng og Hede faa deres Lodder i det mindste paa 4ne alle meget langt fra Gaarden liggende Steder, en herlig og øjensynlig Nytte vilde Udskiftningen medføre saavel og fornemmeligst for de udflyttende som og for øvrige Bymænd, der da og derfor kan fordet meste faa deres Agerjord paa et Sted. Man ved af Erfaring hvor meget ikke alene en Del Bønder, men endog mange andre, som skulde være og ere klogere end disse jo skulde lære og foregaa disse med gode Exempler til Hans Majestæts allernaadigste Vilje's og Befalings Opfyldelse ere indtagne af Fordomme, hvoraf somme er forsætlige imod Fællesskabets Ophævelse og imod Udflytningen, der dog ille Henseender ubestridelig (?) tilvejebringer de fordelagtigste Udskiftninger, skulde nu disse til Udflytning foreslagne paa Grund af disse Fordomme modsætte sig at udflytte, beder jeg den høje Kommission nøje vil overveje mit Forslag, nøje vil efterse disse Gaardes indeklemte og fatale Beliggenhed for en Gaards Udskiftning baade for dem selv og andre at højstsamme vil lade det være disse magtpaaliggende ifølge den 21§ i den allernaadigste Forordning, a se deraf at bemeldte trende om ikke flere Gaarde vorder til Udskiftningens Lettele paa de proponerede Steder udflyttede, og skulle de ikke godvilligen bekvemme sig dertil, tror jeg ifølge den 21de § af Landvæsenskomissionen, og om fornødent af Rentekammeret dertil kan blive forcerede. - Hans Majestæt har mere end de halve Penge i Gjern, der er i mine Tanker altsaa denne Grund til at wigere paa disse Gaardes Udflytning, som Hans Majestæts Penge derved desmere betrygges og Pantet saa anseligen mere forbedres og conserveres. -
Naar altsaa, som sikkert formodes, disse trende Mænd ved den høje Kommissions Autoritet, kraftige Forestilling og Mellemhandling enten bliver overtalt til godvillig Udflytning eller og det bliver dem ii anden Fald paalagt at udflytte kan Udskiftningen for de tilbageblivende paa efterfølgende anførte Maade blive højst fordelagtig. -
Formedelst at Byen ligger i den ene Ende af Marken og saa godt som i et Hul kan Lodderne umuligt komme til at gaa ud fra Gaardene, men de maa anlægges i reelle og 4kantede Figurer i Marken til samme ifølge dertil anlagte Veje og den ene tager sin Lod udenfor den anden. - Til den Ende giver undertegnede sig den Ære for de i Byen tilbageblevne at foreslaa følgende Delingsplan Maade:
1. Udi østre Marken sønden Hjardal afskæres og indlægges efter Bymændenes Forlangende til at forstørre Driften til Heden og til Græsningen i Heden følgende Agerjord formedelst deres Ringhed de nordre Ender af Bols Fielbroe Agre fra den store Bugt af Bols Ager og hen til Præstens mellemste Fielbroe Agers østre Side fra Hjaredal og ned mod samme Side 60 al. Fra dette Punkt trækkes Grænselinien for Agerjord over det imellem Hedeblokkerne og Blokkerne ved Randersvejen beliggende Hedegræsning og i lige Linie over den sydvestre Ende af Hedeblokkerne over de sydvestre Hjørne af Agrene over Randersvejen over Stagedammen indtil Præstens første og østreste Ager i vestre Side af Stagedamsfald hvorfra Linien igen gaar langs med samme Ager over til Søbyvads Mark alt det norden og østen for denne Linie beliggende Agerjord indlægges formedelst dets Ringhed til Heden. -
Sønden bemeldte Linie kan Jens Møller, som har tilbudt at ville udflytte og tage sin Lod ved det saakaldte Domdal saavel sin Del af Ager og Eng samlet paa et Sted udi Domfald, det meste af Agrene østen Domshøj det meste af Domdals Agre og Agrene ved Søbyvadsvejen og det meste af Smede Hols Agre, et Hjørne af Smedebaks Blokker alle Bols Blokkerne derved Stieblokker og Bolsholten med derved liggende Eng bag Bolsholten, de lange Skifter en Del af Bols Eng og næsten alle Bolsholmer i denne Lod faa saa tillige Godtgørelse for hans Gaards- og Haugeplads og altsaa sin fulde Del af det under Deling kommende Agerjord og Engbund paa et Sted langs med Søbyvads Marks Skjel. -
Udi denne Mark bør fremdeles indlægges med deres Lodder Nr. 1 og 2 Jens Nielsen og Anders Andersen, Nr. 3 Laurits Sørensen og Nr. 6 Michel Jensen, men som der endnu i denne Mark bliver et Overskud af cirka 186.392 Kvadrat-Alen, saa formenes at denne Jord bør gaa til Deling med Mellemmarken, saaledes at de to Mænd, som i samme faar de to bedste Lodder skulde i Overskuddet af Overmarken tage hver en liden Udlod. Da Jens Nielsen og Anders Andersen altid have haft en stor Ejendoms Toft ved deres Gaarde, hvorudi en betydelig Eng, samt Agerjord og Budskadser formenes at de for Beliggenheds og Hegns Skyld bør tildeles den dem tilkommende Del af Agerjord ved samme deres store Toft nemlig udi Blokkerne paa Bjerregrav Bols Blokker, Rønhøjs Blokker, Hør Blokker, Bols Agre, Gjerbred, Ovenkjærshule, Høgendals og Bryggehøjs, vestre og østre Dybdals Agre med de for Enden af samme liggende Karris Bæk og Karris Elle samt af Lønstens Agre, af Agrene imellem Vejen og af Stibaks Agre saa langt samme efter Maal o Taxation vil strække sig, disse Mænd faar det ud af alle nærmest og bekvemmest, men da de liggerderfor og Jorden kuns er maadelig, formodes ikke at nogen med Billighed kan eller bør have noget dermod.
Af Eng og Græsning falder der i disse Mænds Tofter ca. 30911 Kvadrat-Alen mere end dem kan tilkomme, skulde nu samme fraskæres og tillægges en anden, vilde det blive et ubehageligt Fællesskab for disse to Mænd og siden de altid har haft denne store Toft for dem selv, burde vel og beholde den fremdeles, formener derfor at for bemeldte 30911 Kvadrat-Al. bør deskonteres Agerjord og altsaa kan disse Mænd og faa deres fulde Andel af Ager og Eng paa et Sted ved deres Gaarde.-
Hvad den separate Deling imellem samme tvende angaar, da bør Anders Andersen tage sin Agerjord norden Søbyvadsvejen og Jens Nielsen sønden for. Vejen rettes og afsættes saa vidt muligt imellem dem og med 12 alens Bredde. Hvad delingen i denne store Toft angaar, hvorudi er baade Agre, Eng og Græsning, da maa samme ankomme paa dem selv om de derom kan forenes,men hvis ikke de kan det, da decideres af Kommissionen hvorledes Delingen i samme bør ske. -
Da Nr. 3 Lars Sørensen intet Toftjord hidtil har haft ved sin Gaard anses det for Ret og Billighed at han nu ved Markens Deling tillægges noget alerhelst det kan ske uden nogen Mands virkelige Fornærmelse og da Gaarden Nr. 1 og 2 med det vesten og sønden Gaardene og i deres Toft beliggende Eng, samt mod det af Græsningen i Karrisbæk o Karris Elle, som ligger for deres Agerjord, faar ialt meget af Eng, ca. 41203 Kvadrat-Al., foreslaar jeg for den høje Kommission som noget, jeg finder overensstemmende med Retfærdighed og Billighed bemeldte Lars Sørensen tilstaas Toftjord sønden og østen for hans Gaard og til Aaen af 21000 Kvadrat-Al. eller 1 1/2 Td. Ld. af Ager og Eng, hvilket Toftjord han tager af det Toftjord som Nr. 1 og 2 haver vesten deres Gaarde, og de bemeldte Mænd hver saa faar en Del Eng mere end de kan tilkomme, kan de uden nogen Fornærmelse gerne taale at miste og paa saadan Maade afgive noget til deres Nabo, da de enda beholder en Del Eng mere end de skulde have og da Præstens Toft gaar ind med en stor Krog under Lars Sørensens Kaalhauge, anses og for Ret saavel for at Lars Sørensen kan faa en nogenlunde regulær Toft, som han kan og bør ske (?), som og for at Præstens Tofts østre kan faa mere Bekvemmelighed med Hegnet gøres lige, at Præsten afstaar til bemeldte Lars Sørensen det Hjørne af sin Eng, som gaar ind for den anden Mands Kaalhauge, det liden Eng, Præsten herved mister kan han igen faa Vederlag for efter Maal og Taxation paa det Sted, hvor han faar sin Englod.
Jeg tror vel at Præsten saavelsom Jens Nielsen og Anders Andersen vil modsætte sig, men at bemeldte Mænd skulde være at bringe til Raison ved Kommissionens Mellemhandling, tror jeg at den høje Kommission her bør vise sin Autoritet og ved et Magtsprog decidere at det skal ske, det lidet Præsten mister herved af sin Eng er ubetydeligt og ikke for fornuftige og upartiske kan eller bør komme i Conføderation og da Anders Andersen og Jens Nielsen endda beholder mere Eng end de kan tilkomme og de fremfor nogen af de andre Mænd faa deres Jord saa saare belejligt og bekvemt, skulde jeg ikke tro at de saa ganske skulde supprimere Fornuften og den naturlige Billighed, de skylder deres Næste og Nabo, at de imod Forordningens Bydende i Slutningen af 5.§ som ham er applicable, skulde modsætte sig dette paa Billighed grundede Forslag.
Foruden denne proponerede Toftelod kan Lars Sørensen faa alle sine Agerjorder enten samlet udi en Lod vesten og østen for Nr. 1 og 2 i Lønstens Agre imellem Vejene, Stibæks Agre, Ellerupdals Blokker, noget at dito Agre og det meste af Solbroe Blokker eller næst ved den udflyttende Jens Møllers Lod eller og saaledes at han kan faa Halvparten af sin Jord næst ved Nr. 1 og 2 og det andet halve ved Nr. 16. Paa denne Maade faar Nr. 6. Michel Jensen ikke saa langt til sin Lod, som han ellers vil faa naar Lars Sørensen skulde faa al sin Del tæt ved Nr. 1 og 2 og da han ligger nærmere ved Marken end Michael Jensen, kunde det synes rimeligt at han tog sin Lod yderst ved den udflyttede Gaard Nr. 16, men da han kuns har en halv Gaard, vilde han, om han skulde faa sin Lod yderst, kun faa lidet eler intet god Jord, og skulde han faa den inderste ved Nr. 1 og 2, vilde Michel Jensen faa noget langt ud til sin Lod. Desformedelst anses den Delingsmaade bedst, at han fik Halvdelen ved Nr. 1 og 2 og halvdelen ved Nr. 1 og 6, og henstilles det nu til bemeldte 2 Mænd, hvilken af disse to Delingsmaader, de finder at ære dem tjenligst og helstvil antage, men skulde de ikke derom kunne forenes, forventes den høje Kommissions Kendelse herudi. -
Foruden den Eng, som der falder i Lars Sørensens proponerede Toftlod, kan han faa sin manglende Eng i, ved og for søndre Ende af hans Agerlodder udi Engene ved Ellerupdals Mark.
Nr. 6. Da Michel Jensen formedelst hans Gaards ilde Beliggenhed i en Krog (Helledi), vel kunde anses at burde udflytte, men samme Udflytning ikke kunde blive Byen til nogen Gavn og han vel ejheller er meget derfor formedelst det meget Eng, der falder ved hans Gaard, vil jeg ikke proponere ham til Udflytning, men derimod foreslaas at han bør tage al sin Agerjord samlet og paa et Sted udi Øster eller Overmarken, nermlig udi Bols Agre, Brede Agre ved Hedegravskæret, østre side af Agrene mellem Vejene, Brunshøjs Agre, Vej Agre ved Hørdals Blokkerne vesten og østen Donskjær, søndre Side af vester Donshøj Agre, Ellerup Torendals, Mergaard og Hørdals Agre et.c.t saa vidt strække kan enten lige ind til den udflyttede Jens Møller eller til Lars Sørensens Lod ved samme Mands Skjel om han dertil efter den gjorte Proposition skulde faa Halvdelen af sin Jord udi denne Lod kand Michel Jensen faa af Agerjord ca. 74 Tønder Land paa et Sted i en til Indhegning og Brug meget reel og tjenlig Figur. Der er baade god middel og ringe Jord derudi. Han kan pløje Agrene som de løber. Det er ham vel noget fraliggende, men i hvor han end fik sine Jorder maatte de efter hans Beliggenhed blive ham langt fraliggende. Jeg har derfor i Betragtning af samme sørget for at han kunde faa sin Agerjord og Eng saavidt mulig samlet paa et Sted, som nu med Fordel kan ske paa foreslagne Maade foruden den Eng han haver ved sin Gaard bør ham og ligeledes Michel Hansens Eng Hauge, som ligger tæt ved og lige ind til hans Gaard samt et Stykke i østre Side af Molkjær, som er hans Eng tilliggende, hvad Eng, som Michel Jenen endnu maatte mangle kan tillægges ham af det Eng, som falder i og ved Enden af hans Lod.-
For den Eng, som Michel Hansen her mister, kan han faa Vederlag i Smede Eng, hvor formenes han kunde faa hans største og bedste Englod og skulde der fra Engene i Overmarken blive et lidet Overskud naar Nr. 1, 2, 3, 6 og 16 har faaet deres fulde Del, da fraskæres samme i Smede Eng og af Neder Karris Kjær, saameget som det skal være og tillægges efter befindende Omstændigheder en eller to, som foruden Michel Hansen kunde blive Hans Jensen.
2. Udi Mellemmarken kan Nr. 4. Præstegaarden, Nr. 24. Jens Sørensen, Nr. 23. Anders Jensen, Nr. 22. Michel Hansen, Nr. 21. Hans Jensen og Nr. 19. Peder Christensen faa deres Agerjorder saaledes: Præsten tildeles foruden sin Toft ca. 7/8 Del i Døv Agre, ungefær Halvdelen af Svedelandsagre, en Del af Steens Blokker i østre Side, Bregendals Blok, en Del af nordre Tingeskjærs Agre i østre Side, Blokkerne ved Hjaredal, søndre Tuekjærs Blokker, den største Del af østre Tuekjærs Blokker, et Hjørne i østre Side af Over Tingeskjærs Agre, udi Hjardals Blokker, Bols Blokker og paa Høvedet og ca. 1/8 Del i Agrene vesten Donshøj Blokker ved Randersvejen, et Hjørne af Agrene over Randersvejen, et Hjørne af Hede Blokker med mere saavidt samme efter Maal og Taxation vil strække sig, formedelst Engene ikke ligger saaledes for Mellem og Vestermarken som for Overmarken, kan det ikke førend paa Aastedet blive bestemt hvor eller i hvad Tur Præsten og øvrige Beboere kan faa deres Lodder.
Nr. 19. Peder Christensen beholder sin Toft, bør tage sin Hovedlod i det overblivende af Svedelandsagre og Staus Blokker, Simonslunds Blokker og et Stykke i Krogetagre; en Udlod paa mellem 1/4 og 1/5 Del bør han formedelst hans Indlods Godhed og Nemhed tage i Overskud fra Over Marken, nemlig i Fielbro Agre, brede Agre ved Hedegravskjæret og saa vidt samme kan strække sig. -
Nr. 21. Hans Jensen og 22. Michel Hansen kan faa al deres Agerjord paa et Sted, nemlig udi neder Tingeskjær Agre, over Tingeskjær Agre, vester og øster Tveragre, sønder Tveragre, øster Skaarup Halle, af Mølle Haals Agre af Vesten Vejagre, østre dito, sure Blokker og af østre Tuekjærs Blokker et Hjørne samt lidet af Steens Blokker. Dette kan deles paa to Maader imellem dem enten i nordøst og sydvest fra Peder Christensens østre Skjel til Heden og Trehøje Fald saaledes som Agrene i Neder Tingeskjær løber, eller og paa tvers saaledes at den ene faar den sydvestre Ende og falder i nedre Tingeskjær, østre og vestre Skaarup Halle, eller og den anden den nordøst Ende og falder i Over Tinges Kjær, Mark Agre, i søndre, vestre og østre Tver Agre, østre Vejagre og Sure Blokker etcetera, paa denne Maade faar Nr. 22 Michel Hansen vel længere til sin Lod end den inderste, Hans Jensen, men Lodderne faar en mere regulær og i alle Henseender til Indhegning, til Agrenes Pløjning og Dyrkning mere nyttig Dannelse, jeg tilstaar, at paa den første forslagne Maade bliver den gode og ringere Jord mere ligelig jævnet og delt imellem dem end paa den anden Maade, og de faar saa ungefær ligemeget til deres Lodder, men Figuren og Loddernes Dannelse bliver ikke saa net og ordentlig for Øjet som paa den sidste Maade, hvorefter Lodderne bliver næsten qvadrate og næsten lige saa brede som lange. Da begge Maader er gode maa det ankomme paa disse to Mænd hvilken Delingsmaade der gefalder dem best og de anser dem at være bedst tjent med. Skulde de ikke derom kunne enes, udbedes den høje Kommissions Kendelse herudi. -
Nr. 24. Jens Sørensen beholder sin Toft, faar Have for Enden af samme og Resten ved Vejen beliggende Blokker til Engen og Resten udi en Lod udi Korsdals Blokker, den nordre Ende af vestre Bon Høved Brede ved Mølle Haals og Mølle Haals Blokker, det meste af Mølle Haals Agre, smaa Blokker og vestre Vejagre indtil Hovedskjellet ved Trehøjs Agre, som gaar fra det nordøst Hjørne af Mølle Haals Mose til Bugten og Ende Skjellet mellem østre Vejagre og sure Blokker.
Nr. 23. Anders Jensen beholder sin Toft og kan faa Resten af sin Agerjord samlet paa et Sted udi søndre Side af Korsdals Blokkr, Staushøjs Agre, det meste af vestre Birknehoved, Resten af Jakobs Blokker og Oshøjs Agre, Hjardal og Røde Blokker, østre Birknehoved og Resten af Kroget Agre. Vejen til Horn, som gaar igennem denne og Peder Christensens Lod, samt Vejen til Heden, som gaar gennem Hans Jensens og Mikkel Hansens Lodder ere fraregnede hver med 12 alens Bredde.
Trehøjs Fald og Blokker, som bliver tilovers i denne Mark formenes bør som anden Lod tillægges Nr. 20. Jens Christensen, der faar sin Indlod tæt ved sin Gaard i Dams Agre, Gæskar og nedre Fald.
3. Vester Marken bør som foran er proponeret og paastaaet i det mindste 2 Gaarde udflyttes til Tvilum Mark hvilket formenes kunde blive Nr. 9. Jens Pedersen og Nr. 12 Povl Larsen og det derfra Byen af er til bemeldte Mark 5200 al. og saa nær en halv Mil tror jeg at den høje Kommission vil finde den største Nødvendighed til Udflytning paa dette Sted og er de to foreslagne i Fald de ikke godvilligen dertil vilde bekvemme sig maa tvinges dertil. Jeg anser det for en Skam for Kommissionen og mig om man vilde tillade denne Marks Deling uden Udflytning. Hvilken stor Besværlighed vilde det ikke blive for de Mænd som i Mangel af Udflytningen skulde faa deres Lod saa langt borte, hvad sand Nytte kunde de vel vente at faa af saa langt fraliggende Lod, der naa de skulde blive liggende i Byen, hvor meget vilde de vel opnaa ved saa lang enKørsel med Gødning om Dagen, hvorledes vilde vel Jorderne blive dyrkede, hvad Opsigt kunde de vel have med deres Korn og Græs og hvilken besværlig Drift vilde de ikke have hertil med deres Kreaturer.-
Man kender Bondens af slette og ugrundede Fordomme indtagne Tænkemaade, man ved af lang Erfaring at de saavel i andet som i Udskiftningen alene tænker paa denkorte nærværende Tid og den Dag i Dag uden at se hen til Følgerne i Tiden og bekymrer sig om hvorledes de vil blive. Jeg har hørt af nogle Mænd i Gjern, som næsten har en halv Mil til bemeldte Steder, at de meget gjerne vilde have og ønskede at kunne faa Ud lodderne, men de forstaar sandeligen ikke deres eget bedste eller ved hvad de forlanger og hvilken Byrde det i Tiden vilde blive dem og de maa alene forstaa den nu for Haanden værende Tid siden Jorden der efter Beretning skal være skikkelig her samt udhvilt og er straks tjenlig til at bryde og dyrke, men ingen Forestillinger af de som ønsker sig Lodder der kan eller bør efter mine Tanker gives Bifald, da samme om det skulde mod al Formodning ske vist i Tiden inderlig vilde blive fortrydt og hvem vilde da Skylden mest falde paa, mon ikke Kommissionen og Inspektøren om de tillod saadanne Urimeligheder vilde blive de for alle Bebrejdelser mest udsatte Objekter.
Udflytning bør her altsaa ske og skulde end de foreslagne gøre den Indvending, at de dertil vare uformuende, bliver der vel Raad for dem, da deres Gaarde, naa de bliver udflyttede sikkert og ufejlbarligt vil blive mere end dobbelt værd imod hvad de nu ere og da Hans Majestæt haver saa anselig en Sum staaende udi Gjern By, er det ikke at tvivle paa, at han jo efter den høje Kommissions oprigtigste Forestilling paa det kraftigste vil understøtte den saavel for hans indestaaende Penges Sikkerhed som for de udflyttendes, og dels hele Byens deaf følgende sande og store Gavn.- Naar altsaa bemeldte to foreslagne udflytter til ommeldte Sted kan de faa al dens Ager og Engjord med Godtgørelse for deres Gaards og Hauge Pladser samlet paa et Sted og udlagt saaledes:
Nr. 12. Povel Laursen kan faa al sin Jord af Ager og Eng udi nedre nordre Fald ved Tvilum Dige samt af Krogsbjerg Fald og Ørvads Faldet ved Hoens Mark og Nr. 11.
Nr. 11. Peder Pedersen (ogsaa i Stedet for Nr. 9. Niels Pedersen) udi det overblevne af sidstmeldte Fald, Skovkjærs Blokker af Skovkjærs Fald, Langkols Fald, samt af Egedals Agre og vaade (?) Kjærs Eng. -
Nr. 20. Jens Christensen, som nærmest beliggende ved Trehøjs Faldet, der blev tilovers i Mellemmarken, bør tage samme som en Udlod, hvor han faar mellem 1/3 og 1/4 Del af det ham tilkommende og da denne Udlod falder baade meget langt borte og noget ringere end de andre Udlodder har jeg igjen tiltænkt ham sin Indlod som falder ham saa nær og bekvem som muligt nogle Tønder Land mere end de andre kan faa i deres Indlodder. Samme Indlod falder udi Dams Agre, Græskjær Agre og Blokker, samt af nedre Fald og Jens Møllers Toft ca. 8 Tønder Land alle i bedste og god Jord, er altsaa Udlodder maadelig og fra Haanden er Indlodden saa meget nærmere og bedre. Den ene Lod kan altsaa bøde paa den anden.
Nr. 7. Povel Knudsen, Nr. 8. Niels Jensen, Nr. 10. Lars Møller og Nr. 15. Jens Pedersen kan udi nedre Fald norden Tvilum Vejen samt Bols Blokker og østen Balgaards Blokker faa hver en Indlod og udi samme deres Tofter iberegnet cirka Halvdelen af det dem tilkommende Agerjord, saaledes Nr. 7 som længst fraliggende faar den nærmste Lod næst ved Nr. 20, Nr. 8 næst ved Nr. 7; Nr. 10 ved 8 og Nr. 15 ved 10 i den vestre Side af nedre Fald samt Balgaards og Bols Blokker. Bemeldte Nr. 15. Jens Pedersen, som paa denne Maade faar sin Indlod yderst, kan faa sin Udlod sammenbunden med sin Indlod udi Skovlandsbaks Fald, Blokkerne ved Fælleskjær Blokkerne staae overende og vestre Bolgaards Blokker og altsaa al sin Agerjord paa et Sted, hvormed han formenes, siden der udi samme Lod lader baade godt og maadelig Jord, at være og blive veltjent.
Nr. 14. Peder Larsen, Nr. 17. Peder Møller og Nr. 11. Peder Pedersen kunde faa deres Indmarks Lodder udi Overfald, Lergravs Blokker, noget af Sønderlands Blokker og østre Side og noget af smalle ved Sønderlands Kjær samt Krogsted Blokker, alt sønden bemeldte Tvilum Vej. Udi samme kan de to første faa ca. Halvdelen i deres Indlodder saaledes at Nr. 14 tager først og faar foruden begge sine og Jens Møllers Tofter vesten i den østre Side af Overfald. Nr. 17. Peder Møller tager næst ved og faar foruden sin Toft og Jens Møllers Gaard og Haugeplads sin Indlod midt i Overfald og det meste af Birkemose. Nr. 11. Peder Pedersen formenes ikke bør have for meget i sin Indlod som Nr. 17 og 14 formedelst at han foruden Egholm kan faa en Del Eng ved sin Gaard.
Niels Pedersen sin egen og Povl Larsens Eng Tofter og da hans Indlod vil falde vesterst i Overfald, Lergravs Blokker, Krogsted Blokker, etc. kan han ligesom Nr. 14 faa sin Udlod næst ved og sammenbunden med sin Indlod udi Sønderlaugs Blokker, samme ved Sønderlaugs Kjær og i Tørvemose Blokker samt af Skovlands Baks Fald etc. saavidt samme kan strække efter Maal og taxation, herforuden bør ham tillægges Povel Larsens Gaard og Haugeplads. -
Nr. 18. Anders Pedersen og Nr. 13. Jens Pedersen West bør formedelst de kun har lidet Hartkorn og lidet Jord dertil, tildeles al deres Agerjord paa et Sted og saaledes at deres Lodder kan blive korte og brede, til den Ende foreslaas for disse to denne Deling. Vejen, som gaar imellem Sønderlaugs Fald og Sønderlaugs Blokker samt en Stræning af Tvilum Vejen bliver deres nordre Skel, fra denne Vej og til Hederne anlægges Lodderne i Syd og Nord, hvorved de faa korte og brede Lodder og kan pløje Agrene som de løber og da Jorden der er Middel Jord anses at de med disse Lodder kan være godt tjente, af disse to bør Nr. 18 som længst fraliggende forud ved sin Toft, den han beholder, tildeles sin Lod i Port og den østre Side af Sønderlands Agre, saavidt strække kan og Nr. 13 foruden sin liden Toft ca. en Tønde Land i Lade Ager ved hans Toft og Resten vesten Nr. 18 ungefær midt i Sønderlaugs Fald. Til Udlodderne for Nr. 7, 8, 10, 14 og 17 bestemmes den vestre Side af Sønderlaugs Fald, den østre Side af Egedalsfald, den østre Side af Skovkjærs Fald, noget lidet i øster Side af Skovkjærs Blokker, Nolkjærs Blokker, Vestre og Østre Krogsholm, Tøshøjs Fald og Krogsig Blokker, heraf kan Nr. 7 og 8 faa deres Udlodder sønden Tvilum Vejen i den vestre Side af Sønderlaugs Fald og østre Side af Egedals Fald, af disse tvende Lodder tager Nr. 8 Niels Jensen den vestre og Nr. 7, Povel Knudsen den østre og skulde her blive noget lidet mere end de i Udlodderne kan tilkomme, skal de beholde samme imod defor at kvittere i Indlodden.
Norden Vejen fra de to Udflyttergaardes Lodder og indtil Skovlandsbaks Fald bør være til Udlodder for Nr. 10, 14, 17, hvoraf Nr. 14 tager sin Udlod i østre Side af Skovkjærs Fald, de østre Ender af Skovkjærs Blokker, Naadkjærs Blokker samt Blokkerne ved Podehaugen og Tøshøj Agre i vestre Side saavidt strække kan, næst ved Nr. 14 tager sin Udlod ligeledes i Torshøj Agre og næst ved Nr. 17 tildeles Nr. 10 sin Udlod vesterst i samme Agre, hvilke 3 Lodder bør gaa igennem til Bækken og tage Engen ud for deres Lodder. De udi denne Mark gaaende Veje som den til Tvilum og den til Heden skal være med Grøfter og 12 Alens Bredde.
Nr. 11. Peder Pedersen bør, foruden sin egen Ager Toft og sin og Povel Larsens Eng-Toft, tildeles Egholm og Nr. 9. Niels Pedersens Eng-Toft med den derudi liggende Agerblok. Udi den liden Mark, som ligger sønden Aaen og vesten Skanderup og Dalbyvejen kan indlægges til Skolen 4 Tønder Land eller 56000 Kvadrat-Al. Dernæst Husmand Jens Hansen Skræder for 4 Skpr. Hartkorn og Jens Høeberg og Anders Møller for 2 Tdr. Hartkorn, som de har købt af Jens Møller, af disse kan Skolen faa sin Del først i Mølbaks og Brandenbaks Agre. Jens Hansen Skræder i Hybhøjs Blokker med et lidet Hjørne af Snogagre og i Snogagre og Troldbjerre samt lidet i vestre Side af Hybhøjs Blokker kan Jens Hørbjerg og Anders Møller faa deres fulde Del, herved og omkring deres Agerjord kan de faa det samme Hartkorn tilkommende Eng, hvilket og Jens Hansen bør have.
Tvilum Gaard haver to Enge beliggende tæt ved Gjern By og mellem Gjern Enge nemlig et Stykke kaldet Tvilum Kjær liggende ved Mølkjær og et Stykke kaldet Tvilum Studhauge liggende ved Mølbro Skifter. Disse Enge ligger over 1/2 Mil fra Tvilum Gaard, men derimod tæt og saa godt som inde i Gjern By, de bør derfor uagtet al Indvending og Modsigelse komme under Delingen med og udlægges til Gjern imod at Tvilum Gaard derfor faar Vederlag udi Peder Møllers Kjær samt et lidet Stykke i vestre Side af nedre Bred Enge, hvilket Vederlag vil blive dem noget nær dobbelt saanær som bemeldte to Enge nu ere, der hvor de ligger.
Neder, smalle og Overballe Krog har jeg i Betragtning af den derudi værende Engs Smalhed og Ringhed ikke anset nogen at være tjent med derudi at tage sin Lod og desformedelst har jeg fraskaaret de øvrige Enge bemeldte Krog og udlagt den til Heden. Formedelst der er en betydelig Forskel paa Aa Engene ved Heden og den Eng, som ligger imellem Vester Marken og Mellemmarken, hvilke sidste anses til Høavl at være ringe, men derimod at kunne blive tjenlig til Tørveskær, foreslaas at de Mænd, som faar Lod i Mellem- og Vestrmarken, de 2 udflyttende i sidste undtagen, skulde tage deres Eng paa to Steder nemlig en Lod udi den mellem og vester Marken faldende Eng og en anden Lod udi Aa-Engene, til hvilke sidste maa regnes Tvilum Studehauge og Tvilum Kjær tillige med den østre Side af Mølkjær.
Da Præstegaarden ikke har nær saa megen Eng efter sit Hartkorn som de andre Mænd og han har en Del i sin Toft, tror jeg, det var ham tjenligtat han faar sin manglende Eng udlagt paa et Sted, da Lodden saa kunde faa mere Størrelse end om det skal separeres paa to Steder, hvilket underdanigst forestilles til den høje Kommission, som den udi Udstykningen anordnede Formynder for Beneficiarius.
Den Eng, som ligger mellem Gjæskjær Blokker og den Del af nedreFald i østre Side, som falder i Nr. 20 hans Lod samt Simon Lunds Blokker i Mellemmarken bør paa to smaa Hjørner nær der ligger ved en Blok af Døvs Agre ved Nr. 24 hans Toft og som denne for et mere ordentlig Hegns Skyld kunde tillægges, deles mellem de to med deres Agerlodder angrænsende Mænd, som i vestre Marken Nr. 20 og i Mellemmarken Nr. 19 og bør der ikke anses paa om disse to Mænd her faar mere eller mindre end de efter deres Hartkorn denne Eng kunde tilkomme, da de ligger derfor, og bør have samme hvad de endnu maatte mangle af det hele, lidet eller meget, tildeles dem i Aaengene efter den Tur derom nærmere bliver bestemt.
Efter Bymændenes Forlangende skal Bækken (Nørbæk) gøre Skel og Lodderne anlægges paa begge Sider, nemlig 6 norden Bækken. Præstegaarden inclusive. Af disse tager Præstegaarden den østre dernæst Nr. 19, Nr. 21, Nr. 23 og Nr. 24 tilsidst ved Hoens Mark og 8 sønden Bækken hvoraf Nr. 20 faar østre dernæst Nr. 7, saa Nr. 8 og Nr. 9, Nr. 13, Nr. 15, Nr. 17 og Nr. 18 ved Nr. 10. - NB. Nr. 11 og 12, som udflytter skal ikke have Agerjord for Eng, men hvad Eng de ikke kan faa i deres Lodder udlægges dem i Aaengene østen for det Tvilum Gaard i Peder Møllers og udi Bred Eng tilliggende Eng.
Nr. 7. Povel Knudsen bør tage sin manglende Eng i Tvilum Kjær og det som maatte blive tilovers af Mølkjær, da samme ligger ham nærmest og belejligst. Nr. 8, 10 og 9 bør udlægges deres manglende Eng i de ved deres Gaarde liggende Enghauger. Tvilum Studhauge, Mølbro Skifter fra Vejen af næstved Nr. 8 tages Nr. 10 sin manglende Eng og faa foruden sin Eng Toft.
Nr. 12, 11 og 9 deres Eng Toft. Nr. 8 hans store Engskifte enten alt eller det meste deraf. Resten af Mølbro Skifter, Tvilum Studhauge og om mere enenu skulde mangle da Resten af Hallen Eng fra øster af. Til sidst af disse tages Nr. 11, som foruden hans Enghauge faa Nr. 9 hans Eng, hans Enghauge og Resten udi Engen under Egholm og af Hallen Eng saavidt strække kan.
Jens Hansen Skræder, Jens Høeberg og Anders Møller, som faar deres Agerjord i Snoagre og Hybhøjs Blokker kan og faa deres Eng deri og ved Siden deraf udi den søndre Side af Hallen Eng samt af Tyrekrogs Busker. Da Nr. 24 og 23 ligger længst fra Aaengene anses for billigt at de med deres manglende Eng ikke skulle komme for langt bort, jeg formener derfor at de bør tage samme næst ved Nr. 10 i Engen under Egholm, idet overblivende af Hallen Eng, Tyr Eng, det overblivende af Tyrekrogs Busker og det for Enden deraf liggende Hede, som er taxeret for Agerjord, men for sin Beliggenhed bør komme under Deling som Eng samt af lille Hønsehaal og Tyrekrog saavidt strække kan. Af disse to tager 24 østerst og 23 vesterst. Næst ved disse to kan Præstegaarden Nr. 4 faa sit manglende Eng tillige med Godtgørelse for det liden Hjørne som han mister af sin Toft, der gaar ind til den Lars Sørensen lildelendes Toftlod, denne Præstegaardens Englod formodes at ville falde i vestre Side af lille Hønsehaal, vestre Side af Tyrekrogen og i store Hønsehaal, som dog ikke med Vished kan bestemmes.
Næst ved Nr. 4 kan 22, 21 og 20 tage sit manglende Eng. Dernæst Nr. 19. Ved 10 Nr. 18 og næst ved Nr. 17, dernæst Nr. 15, 14 og 13, som bliver sidste og yderste i Neder Bred Eng. Alle Veje saavel de som i denne Delingsplan ere ommeldte som og de, der ikke ere ommeldte skal godtgøres og fraregnes saaledes at de Veje, som efter de befindende lokale Omstændigheder kan omlægges og mellem Lodderne forlægges afpæles med 12 alens Bredde og de som ikke til Nytte kan omlægges maa gaa igennem Lodderne skal fraregnes med 10 al Bredde.
Den over Port og andre Ender af Sønderlaugs Fald til Heden gaaende Vej bør aflægges, hvorimod der fra Port afpæles i den nordre Sideskjel af 18 og 13 deres Lodder en Vej af 12 Alens Bredde til den naar Tvilum Vejen, derpaa følger samme et Stykke og hvor Skjellet i Sønderlaugs Fald bliver mellem 7 og 8 afpæles for ommeldte Tvilum Vej en Vej til Heden af 12 Alens Bredde. Denne Vej bliver alene til Kørsel, men ikke til Drift, da samme med løse Kreaturer kan blive gennem Forten, som gaar lige til Heden.
Hvor de fornødne Veje til begge Englodderne bør gaa og bedst kan gaa maatte Beboerne paalægges for at Kommissionen at give tilkjende paa det samme i denne Plan til Disputers Forebyggelse kunde blive udført og bestemt. - Ligeledes maa Beboerne for Kommissionen give tilkjende om de forlanger noget Sted Lergrave til Byens Fælles Brug aftagne og hvor slige Steder uden altfor stor Ulejlighed for nogen kunde blive.
Denne Delingsplan, som jeg med megen Umage og nøjeste Overlæg og Betænksomhed haver udkastet og som jeg er overbevist om at være og bliver saavel nu som i Fremtiden til en sand og reel Nytte for Byen, har jeg den Ære at insinuere den høje Kommission i de visse Haab og underdanige Forventning at samme af den høje Kommission ---- vorder tiltraadt og bifaldet og af samtlige Gjern Lodsejere - og noteret.
Aarhus den 5. August 1786.
Haar
Og da Landinspektør Haar udi samme Plan foreløbende proponerede at 3 Gaarde af Gjern By vil udflyttes til de i Planen benævnte Steder og hvortil han foreslaar Nr. 9 Niels Pedersen, Nr. 12 Poul Larsen og Nr. 16 Jens Nielsen Møller saa foretog Kommissionen sig for først at sondere disse i Forslag bragte Mænd til den proponerede Udflytning af hvilke Nr. 16 Jens Nielsen Møller erklærede sig villig til at udflytte hans Gaard paa den proponerede Lod ved Domdal, men derfor begærede af Kommissionen at blive forhjulpen til saa megen Bygningshjælp af den kongelige Kasse som muligt og at Bygningshjælpen maatte ham forskydes mod Kaution, siden hans fattige Vilkaar ikke tillod ham at gøre Forskud til Omkostningerne, saa og at samtlige Gjern Beboere maatte blive paalagt at assistere ham med behøvende Kørsel og Arbejde ved Gaardens Flytning og Opbyggelse, endelig forlangte han at den ham efter hans Hartkorn tilkommende Hede og Fædrift maatte blive ham tilskiftet ved hans Lod saafremt ske kan.
Fremdeles erklærede Nr. 12 Povel Larsen sig ligeledes villig til at udflytte hans Gaard til det proponerede Sted i vestre Ende af Gjern Bys Mark imod Tvilum Mark alt paa de samme Vilkaar som Nr. 16 Jens Nielsen Møller er forlangt og mulig i stedet for Nr. 9 Niels Pedersen, som ikke efter Planen var at formaa til Udflytning erklærede sig derimod Nr. 11 Peder Pedersen villig til at udflytte sin Gaard ligesaa til den vestre Ende af Marken hos Nr. 12 Povel Larsen alt paa lige Vilkaar med de to første.
Og da saaledes denne Post af Planen i Henseende til den proponerede Udflytning ved Kommissionens Mellemhandling har ordnet sig saa blev Udflytterne lovet den forlangte Assistance og de af disse 3 Mænd begjærte Vilkaar eragtet billige og blev det derfor afgjort at Nr. 12 Povel Larsens Lod bliver den yderste imod Tvilum Mark og Nr. 11 Peder Pedersens Lod bliver østen for ham.
Derefter blev det øvrige af Planen saavidt den specielle Deling betræffer forelæst og paa det nøjeste betydet enhver af Jordbrugerne i Gjern By og deres proponerede Lodders Figur dem af Landinspektøren forevist paa Situations Kortet. Og da saadant var sket fordrede Kommissionen speciel Erklæring af enhver for sig om de med den proponerede Deling var fornøjet og deres Erklæringer udfaldt saaledes som anføres efter den Orden de udi Planen ere nævnte.
Jens Møller, som den af Beboerne, der udflytter til Domdal, erklærer sig at være fornøjet med den for ham proponerede Lod.
Peder Pedersen og Povel Larsen som de der flytter deres Gaard til Markens vestre Ende erklærede ligeledes at være fornøjet med Planen.
Anders Andersen og Jens Nielsen erklærede sig ogsaa at være fornøjet med Planen naar dem intet blev frataget af den vestre Side af deres Eng-Hauge til Nr. 3 Lars Sørensen til hvilket de ikke kunde formaaes at være villige.
Lars Sørensen erklærede ogsaa at ville være fornøjet naar den ham i Planen proponerede Toftejord blev ham tilstillet som den i Planen foreslagne 3die Delingsmaade, da han faar den halve Del ved Nr. 1 og 2 og den anden halve Del ved Nr. 16.
Michel Jensen erklærede at være fornøjet med den ham tilskiftede Lod saaledes at Lars Sørensens Lod adskilles og forlægges ved begge Sider af ham og i Henseende til de Bekvemmeligheder, der for ham er proponeret ved hans Gaard.
Hr. Pastor Bull paa Præstegaardens Vegne erklærede at være fornøjet med de ham proponerede Lodder undtagen at han ingenlunde tilstod at miste noget af sin Engtoft til Lars Sørensen, men vilde beholde samme som hidtil. Iøvrigt tvivlede han ikke paa at han af Landinspektør Haar blev tildelt det som han efter Maal og Taxation kunde tilkomme.
Hans Jensen erklærede sig ligeledes fornøjet med Planen, dog ønskede han at han maatte tildeles Vederlag for den liden Engtoft og Gaardsplads samt Kaalhauge-Sted som Huset Nr. 5 har, der er beliggende ved Michel Jensens Gaard og tildeles denne, dog med Forbeholdenhed at Hans Jensen maa lade Huset staa indtil Christen Rasmussen ved Døden afgaar, hvilket Michel Jensen erklærede sig fornøjet med.
Peder Christensen erklærede sig fornøjet med de ham foreviste Lodder.
Michel Hansen erklærede at han var fornøjet med det Sted, hvor hans Agerlod er proponeret pa, mens hvad hans Englodder angik, da kunde han ikke være saa fornøjet med samme, men paastod at beholde hans Eng-Hauge, naar han samme blev tildelt, var han dog fornøjet med at tage det øvrige Eng paa det Sted, hvor ham er proponeret.
Anders Jensen erklærede at han ansaa Agerlodden fortil at være for langt borte og kunde ikke give noget bestemt Svar fra sig førend Pælene vare satte. Det sidste erklærede bemeldte Anders Jensen ogsaa i Henseende til Englodderne.
Jens Sørensen erklærede at være fornøjet med de ham proponerede Ager og Englodder og ønskede sig bekvem Vej dertil paa hvilken kunde fares.
Poul Knudsen erklærede sig fornøjet til Planen, hvilket og Niels Jensen erklærede.
Lars Møller erklærede sig ligesaa med Planen fornøjet naar han ikkun faar hans tilkommende Kvantum af Jord.
Niels Pedersen erklærede sig at være fornøjet naar han faar hans Eng efter den for ham oplæste Tur af Planen.
Peder Laursen erklærede sig ligeledes fornøjet med Planen.
Peder Sørensen Møller erklærede ogsaa at være fornøjet med Planen.
Niels Pedersen erklærede sig fornøjet naar ham blev tillagt ham hans egen Toft, Engholm og den halve Del af Sandgaardens Toft og i vestre Ende af samme.
Jens Pedersen Vest at han ikke kunde være fornøjet med den ham tiltænkte Agerlod formedelst Jordens Ringheds Skyld med mindre han blev sin Eng tildelt i og ved hans forhen hafte Eng Hauge.
Anders Pedersen erklærede sig misfornøjet med den ham proponerede Agerlod med mindre han tildeles endnu 4 Skpr. Agerjord næst og ovenfor Toften.
Jens Hansen Skræder erklærede sig fornøjet med Planen.
Anders Møller og Jens Høeberg erklærede sig fornøjet naar deres Eng blev dem tildelt norden for deres Agerlod fra bemeldte Agre af og til Aaen.
Skoleholderen erklærede sig fornøjet med det ham proponerede Sted.
I henseende til Vejene til Engene blev af Lodsejerne vedtaget:
I. Ved begge Sider af Nørbæk sættes en Vej, saa og en Vej imellem Nr. 10 og 15. Indmarkslodder.
II. Vejen til Aaengene sættes i nordre Side af samme langs Driften.
III. For at faa Høet fra søndre Sides Aa Enge bliver ingen Vej dertil udlagt, men benytter Beboerne sig af den nordre Vej.
Nr. 21 faar fri Adgang i østre Side af Nr. 20 Toft ned til Bækken og godtgjøres med 10 Alens Br.
Enhver af Beboerne nyder frit Fart, Sæt og Trække Rum omkring ved de Veje, som grænser til andres Lodder.
Kommissionen foretog sig derefter at undersøge de forskellige Indsigelser, som nogle af Beboerne har gjort imod den proponerede Delingsplan, hvorom saaledes blev eragtet.
1. Da Nr. 3 Lars Sørensen ikke har nogen Jord ved sit Sted i Byen og efter de lokale Omstændigheder maa tage hans Agerlodder i Marken, skønnes det billigt at den af Landinspektøren proponerede Toftejord tillægges bemeldte Lars Sørensen af Anders Andersens og Jens Nielsens Tofter i øster til den vestre Side af Sigen, som er vesten for deres Gaardes beliggende --- sammes Direktion sønder paa til Aaen, men hvad det derunder tillige indhegnede Stykke af Præstegaardens Eng Hauge betræffer da som det befindes at være noget af det bedste Eng i bemeldte Hauge, som tillige med et gammelt Hegn er fraskilt de paastødende og dette Hegns Flytning ikke skønnes at forkorte noget af Hegnet, saa fandt Kommissionen ikke at kunde billige dette Stykke Eng at skulle fragaa Præstegaarden.
2. Michel Hansens Klage fandt Kommissionen bedst kunde afhjælpes naar ham blev tillagt hans forhen hafte Eng-Hauge altsammen undtagen den østre Side, hvilket tillægges Michel Jensen efter det sydvestre Hjørne af Hans Jensens Hauge og derfra sønder paa i Direktion 35 Alen vesten for det sydvestre Hjørne af Michel Jensens Gaard i hvilken Bredde og regnes den vesten i forbemeldte Michel Jensens Gaard liggende Ager, hvilken Kommissionen fandt saa meget mere billigt, da Michel Hansen lige saa vel som Michel Jensen maa tage hans Agerlod en temmelig Distance fra Byen beliggende og Michel Jensen derimod ved Udstykningen har den Fordel at hans Gaard, som Kortet udviser er næsten omringet med overflødig Eng, som altsaa falder i hans Lod, hvorimod Michel Hansen ikke havde noget modByen hvis han og mistede det Stykke af hans Enghauge som her er Tale om.
3. Anders Jensens Besværing finder Kommissionen ikke at bør reflekteres siden hans Agerlod baade ligger nærmere ved Byen og er af lige saa god Bonitet som hans Nabo Nr. 24 Jens Sørensen, hvilken sidste dog har erklæret sig fornøjet med.
4. Niels Pedersen angaaende fandt Kommissionen derimod hans Besværing grundet og derfor akkorderede hans Forlangende at ham tildeles hans egen Toft Engholmen og den halve Del af Sandgaards Tofter i vestre Side, hvilken Forandring i Planen Hr. Landinspektøren vlde behage at observere.
5. Jens Pedersen West hans Besværing fandt Kommissionen at burde medbillige og afhjælpe saaledes at han blver tildelt sin Andel i Nørbæk efter Planen og manglende i den vestre Side af hans gamle Enghauge paa den Maade at hans østre Skjellinie begynder 16 Alen vest for den nordvestre Ende af bemeldte Hauge og gaar derfra i lige Linie sønder paa til Skjellet, hvis yderste Ende drages efter Beregningen. Det som da maatte blive tilovers af bemeldte Hauge bliver Poul Knudsen Nr. 7 tildelt.
6. Anders Andersen fandt Kommissionen at burde tillægges de af ham forlangte 4 Skjæpper Land paa den søndre Ende af Damsagre tæt norden for hans Toft, hvormed den Post er afgjort.
7. Anders Møller og Jens Høebjergs Paastand om Forandring i deres Englodders Udskiftning fandt Kommissionen ikke at kunne billige i Betragtning af den fordelagtige Beligenhed som disse Mænds Agerlodder har saavelsom og at den paastaaede Forandring i deres Englodder vilde foraarsage Ulejlighed for deres Naboer.
Det øvrige som her under Kommissionen var at afhandle bestod deri:
1. Rasmus Christophersen og Niels Pedersen af Sminge meldte sig vel ved Kommissionen angaaende nogen Sminge By tilhørende Græsnings Ret i Neder Sørkel Skov, men da disse Mænd ikke fandt deres paaberaabte Adkomster at forevise Kommissionen og Gjern Byes Fælled og Fædrift ej kommer til Udskiftning førend nærmere Taksation, saa udsættes denne Post til saadan Deling sker under Parternes Rets Forbeholdenhed.
2. Betræffende de i Delingsplanen omtalte Enge Tvilum Hovedgaard tilhørende og ved Gjern By beliggende blev af 4 Rodemænd paa Godset forklaret at med disse Enge havde det saadan en Beskaffenhed at de fra Tvilum Hovedgaards Salg var exiperede og paa vedkommende Steder bragt i Forslag til Borthjælpelse af samtlige Tvilum Godses Bøndernes bedste hvis formedelst de saa meget mindre kunde indlade dem i at mageskfte disse Enge siden de var ubekvemt med den derover passerede Taxation, til hvilken hverken disse eller Raadmændene har været indkaldet.
Efter saadanne Omstændigheder og da Kommissionen fandt ved Eftersyn i det passerede Taxations Tingsvidne over Gjern Mark, at det sidste af disse Raadmænds Andragende forholder sig rigtig, fandt Kommissionen ikke herudi at kunne indlade sig mens disse Enge vil blive i den Situation de ere indtil videre og altsaa af Hr. Landinspektør Haar ved Delingen vil forbigaas.
3. Degnen Wissing meldte sig ogsaa ved Kommissionen og forlangte noget Jord udlagt til Græsning for hans Kreaturer, men da han ikke kunde forevise nogen Adkomst hertil eller legitimere hans Paastand og Byens Beboere ej heller vilde tilstaa ham saadant kunde Kommissionen ikke indlade sig videre derudi, men forbeholdte Degnen sin Ret - om han har nogen - til den Tid Byens Overdrev kommer under Deling.
Endelig hvad Beboerne i Gjern deres jordløse Huse angaar, da omendskjøndt ingen i Dag har meldt sig med Paastand om Græsning paa Gjern Bys Mark forbeholdt dem Kommissionen dog paa Grund af Forordningen deres Ret til Vederlag for den Græsning de maatte tage i Byens Overdrev naar samme kommer under Delingen.
De hidtil hafte Lergrave blive til fælles Gravning for samtlige Beboere, da de desforuden ikke er taxeret eller ansat til noget i Taxations Forretningen. Og da saaledes alt under denne Forretning forefaldende er afhandlet bliver Delingen af Gjern Bys Mark med indbemeldte Forandringer af Kommissionen approberet og denne Forretning sluttet.
Actum est supra
N. Ferslev
P. Hjort
Fr. Wesenberg
Overensstemmende med den paa Aastedet i Gjern holdte Forretning testerer
udi S. T. Hr. Kammerherre og Amtmand
von Buchwalds Fraværelse
som Fuldmægtig
Stadfeld
(S.T.)
Den i foranstaaende Forretning omhandlede Taxations Tingvidne eller Taxations Forretning er saalydende:
Frederich Carl Muncheberg i Skanderborg
Doctor juris utriusque, Kongelig Majestæts Birkedommer i det Skanderborgske District
ogUlrich Christian Tolstrup
Kongelig Majestæts Byfoged og Byskriver i Skanderborg samtBirkeskriver i det Skanderborgske Distrikt.
gøre vitterligt at Aar 1783 den 26. Juni blev det Skanderborgske Distrikts Birketings Ret betjent af Kongelig Majestæts Birkedommer Doctor Iuris utriusque Frederik Carl Muncheberg og Birkeskriver Ulrich Christian Tolstrup samt otte Mænd: Jens Jensen, Ole Kabel, Christopher Drosler, Bendix Andreasen, Søren Jensen og Søren Andersen i Skanderborg, Hans Nielsen i Vrold og Jørgen Mathiasen i Illerup.
For Retten mødte: Anders Andersen, Raadmand i Gjern paa egne og øvrige Bymænds Vegne og begærede 4re uvillige Mænd udmeldt til at taxere Gjern Bys Mark, Skov, Hede Eng og Tørvejord til forestaaende Udskiftning; Thi bliver Jens Nielsen i Oustrup, Jens Skou i Vadsted, Niels Rasmussen i Flensted og Niels Rasmussen i den udflyttede Gaard i Voel herved udmeldt til at taxere Gjern Byes Mark, Skov, Hede, Eng og Tørvejord til foranstaaende Udskiftning og haver de udmeldte Mænd paa Anfordring at møde for samme Taxation saaledes at forrette som de den her inden Retten naar paafordres edelig kan afhjemle efter at Forretningen af Vedkommende efter Forordningen er paategnet alt imod Betaling eter bemldte Forordning.
1786 den 9de Februar blev det Skanderborgske Distrikts Birketings Ret betjent af Kongelig Majestæts Birkedommer Doctor Iuris utriusque Frederich Carl Muncheberg og Birkeskriveren Ulrich Christian Tolstrup samt de 8te Mænd Jens Jensen, Ole Kabel, Christopher Dræsler, Bendix Andersen, Søren Jensen, Niels Skou og Christian Berring i Skanderborg samt Frederik Jensen i Vrold.
For Retten mødte Jens Møller og Jens Pedersen fra Gjern paa egne og øvrige Bymænds Vegne, som refererede sig til en Udmeldelse her fra Retten af 26 Juni 1783 angaaende Taxation over Gjern Mark, i hvis Anledning de fremstillede 3 af de udlemdte Taxeringsmænd, thi den 4de var syg da Taxeringen blev foretaget og derfor ei kunde møde, hvilke 3 fremlagde deres skriftlige forfattede Forretning begyndt den 29. September 1783, som efter Begæring blev læst, paaskreven og protokolleret lydende som følger:
Nr. 4 C7 timus / 1786 Fire og Tyve Skilling
Efter Rettens os bekjendtgjorte Kendelse (?) have vi underskrevne 3 Mænd: Jens Skou, Vadsted, Niels Rasmussen af Flensted og Niels Rasmussen i den udflyttede Gaard i Voel været tilstede paa Gjern Mark den 29. og 30. September samt 1ste, 3. 4. 6. 7. 8. 9. 10. og 11te Oktober 1783.
Saaledes som foran staar er af os taxeret; det erindres alene at to af os ej var enig med den tredie Taxeringsmand i Taxationen over de 40 og 32 Skpr. under Dybdals Agre, hvilket de to vilde have taxeret lettere; men da Bymændenes Paategning viser at de med Taxeringen er fornøjet saa underskrives denne Forretning saaledes af os alle 3.Niels Rasmussen - Jens Skou, Vadsted - Niels Rasmussen, Voel.
Ved foranstaaende Taxering er vi fornøjet:
2 Jens Nielsen, 1 Anders Andersen, 3 Søren Laursen, 6 Michel Jensen, 7 Povel Knudsen, 8 Niels Jensen, 9 Niels Pedersen, 10 Laurs Møller, 11 Peder Pedersen, 12 Povel Laursen, 14 Peder Laursen, 15 Jens Pedersen, 16 Jens Møller, 17 Peder Møller, 18 Anders Pedersen, Peder West, 19 Jens Christensen, 21 Hans Jensen, 22 Michel Hansen, 23 Anders Overgaard, 24 Jens Sørensen, 13 Jens West.
Læst for Retten paa det Skanderborgske Districts Birke Ting den 9de Februari 1786 og protocolleret tilstaar
U. C. Tolstrup
Og da ingen meldte sig med nogen Indsigelse, saa afhjemlede Taxations Mændene samme deres Forretning under Eed med opholdne Fingre efter Loven og bekræftede at de havde taxeret det nøjeste og retteste de kunde skønne saaledes som Forretningen foran melder. Hvorefter de fra Retten blev demitterede og Tingsvidne efter Begjæring udstedt.At saaledes for Retten er passeret og tilgaaet bevidner med os de otte foreskrevne Tinghørere, som da var skrevne til Stokke.
Det til Bekræftelse under vore Hænder og Forseglinger.
Actum Anno Die og Loco est supra
Muncheberg
(as)
U.C.Tolstrup
(a.s.) |