Korvetten Najaden, søsat 26. maj 1820 på Nyholm, indgået i flådens tal 1. september, udgået af flådens tal 1852.
Najden havde et deplacement på 266,75 læster. Længde 37,5 meter, bredde 9,18 meter og dybgang 3,9 meter.
"Tegning til Speil, Gallerie og Gallions Ornamenter for Fregatten Najaden førende 20 stkr. Korte 18-pundige Kanoner". Kongelig approberet tegning dateret 18.12.1819 udfærdiget af Fabriksmester Schifter. Søetatens Tegningssamling bl44d.
"Gjennemsnit til Corvetten No. 11 kaldet Najaden". Administrativt godkendt kopi/original dateret 29.5.1820 udfærdiget af Fabriksmester Schifter i Constructions Kammeret. Søetatens Tegningssamling b182b.
Najadens galionsfigur. Højde 45 cm. Fremstillet af træ, ukendt modelbygger.
Najadens historie:
9. november 1818 køllægning på Nyholm, 26. maj 1820 stabelafløbning
1. september 1820 - 4. september 1821, på togt til Vestindien
1. september 1822 - 28. august 1823, på togt til Vestindien
1. september 1824 - 10. september 1825, på togt til Vestindien
1826-1831 og 1833-1836, anvendt som kadetskib
1844-1847, vagtskib i Øresund
25. marts 1848 - 29. september 1848, under krigsudrustning. 26. marts 1848: Korvetten Najaden samt hjuldampskibet Gejser under kaptajnløjtnant Friderich Dirkinck-Holmfeld besætter Als.
29. september 1848 - 15. december 1848, vagtskib i Øresund
9. marts 1849 - 9. august 1849, under krigsudrustning
14. august 1849 - 12. december 1849, vagtskib i Øresund
26. marts 1850 - 7. december 1850, vagtskib i Øresund
1. april 1851 - 13. december 1851, vagtskib i Øresund
1852 solgt til handelshuset H. Puggaard & Co.
1865 forlist i Sydatlanten efter en selvantændt brand i kullasten